Norske plejehjemsbeboere har fået corona på trods af, at de er færdigvaccinerede

De fleste plejehjemsbeboere, der oftest er i risikogruppen på grund af deres høje alder, har kunne ånde lettet op, efter de er blevet færdigvaccinerede mod den frygtede sygdom corona.

Men det er dog ikke alle, der har været lige heldige.

Syv færdigvaccinerede plejehjemsbeboere i Norge er nemlig blevet smittet med covid-19.

Blot to måneder efter, at de omtalte beboere fik deres anden vaccinedosis, er de blevet smittet med den frygtede coronavirus.

Det er plejehjemmet i byen Jessheim i Norge, der er tale om. Det skriver TV2 Norge ifølge Ritzau.

En overlæge fra samme kommune, Laurence Jary-Vattøy, er ifølge Ritzau overraskt over, at de ældre er blevet smittet.

Dette er blot et genrefoto og ikke et billede af de omtalte ældre fra det norske plejehjem.
Genrefoto: Shutterstock

De syv beboere er angiveligt blevet smittet med enten den brasilianske eller sydafrikanske variant. Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt det så betyder, at vaccinen ikke virker mod de nye corona-varianter.

Ifølge oplysninger fra Statens Serum Institut er flere end 175.000 danskere på nuværende tidspunkt færdigvaccineret.

Hvad tænker du om, at flere plejehjemsbeboere er blevet coronasmittet, selvom de er færdigvaccinerede? Del gerne din holdning med os i kommentarfeltet på Facebook.