
Cykelrytter Jonas Vingegaard kan nu afsløre, hvornår han er tilbage i sadlen, efter han styrtede tilbage i marts under Paris-Nice.
Der har ikke været noget cykelløb på programmet for Jonas Vingegaard, siden han styrtede under Paris-Nice tilbage i marts, og nu løfter han sløret for, hvornår han er tilbage.
Det så ganske voldsomt ud, da han styrtede under 5. etape af cykelløbet, der var skyld i, at han måtte udgå af løbet og også måtte afbud til Catalonien Rundt senere hen.
Det skyldtes, at cykelrytteren havde forstuvet hånden og samtidig fået en hjernerystelse, og siden har han holdt sig hjemme.
Nye løb er udelukket
Derfor har det vakt en del spørgsmål om, hvad der nu er fremtiden for det danske talent, da det hele tiden har været planen, at han skulle deltage i løbet Critérium du Dauphiné den 8.-15. juni.
Der har dog været spekulationer omkring, hvorvidt han ville sætte flere cykelløb på programmet forud for sommerens Tour de France, men han kan afsløre nu, at det ikke er tilfældet.
– Jeg har ikke kørt mange løb i år, så jeg er ivrig efter at komme i gang igen. Det gælder både for Critérium du Dauphiné og selvfølgelig Tour de France. Men først skal jeg i højdetræningslejr for at komme i form. Efter det vil jeg prøve at vinde begge løb, siger Jonas Vingegaard til Visma Lease a Bikes hjemmeside.
Vindtunnel er blevet testet
Cykelrytteren afslører samtidig, at han allerede er i gang med at forberede sig til løbet, og at det blandt andet er foregået i Danmark, hvor han har trænet i en vindtunnel.
– Jeg har arbejdet i vindtunnelen i Aalborg i denne uge. Vi forberedte os målrettet til touren særligt med fokus på min position på cyklen. Det er vigtigt at finpudse den slags. Man skal ikke overlade noget til tilfældighederne, siger Jonas Vingegaard ifølge TV 2 Nord.
Det har faktisk været Team Visma I Lease a Bike, der selv har taget kontakt til Fusion Tempo Windtunnel efter, at det havde hørt godt om det danske testcenter.
Scenarier er blevet testet
Det er nemlig et sted, som Jonas Vingegaard tidligere i karrieren har haft gavn af at testkøre, da han var rytter på det lokale hold Team ColoQuick Cycling.
Derfor gæstede Jonas Vingegaard tunnellen med en mekaniker fra holdet og deres britiske aeroekspert, og derfor var de altså ikke bare “lige forbi” stedet.
Testkørslen kan blive essentiel i forhold til Jonas Vingegaard vej til sejr i årets Tour de France, og derfor har han testet forskellige scenarier, så der kan vælges det rigtige udstyr på dagen i forhold til terræn, vind og vejr.
Vi håber, at Jonas Vingegaard vender stærkt tilbage!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!