Hovedstadens Beredskab deler nu deres teori.
Fra national glæde til national sorg.
Sådan kan man vist bedst beskrive tirsdag d. 16. april 2024.
For hvad der skulle have været en kæmpe fejring af noget så dansk som vores tidligere dronning, endte med at blive en sorgens dag.
TV 2 skriver nu, at Hovedstadens Beredskab har delt en teori om årsagen til den forfærdelig brand.
D. 16. april er selvfølgelig dronning Margrethes fødselsdag og i år var ekstra speciel, da det er hendes første fødselsdag, efter hun tidligere i år abdicerede.
Men i stedet for fokus på hendes 84 års fødselsdag så endte det i stedet på en anden del af danmarkshistorien.
Her taler vi selvfølgelig om den historiske bygning Børsen.
Det stod klart allerede tidligt i morges, da det blev meldt ud, at der var brand i bygningen med det ikoniske dragespir.
Kongehuset har efterfølgende også delt en udtalelse.
Bygningen blev opført af Christian IV tilbage i 1620’erne, og siden i morges har danskerne kunnet følge med i redningsarbejdet af bygningen.
Mange har spekuleret i, hvad der har været årsag til branden, og nu skriver TV 2, at Hovedstadens Beredskab har delt deres teori.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har forbindelse til restaureringsarbejdet
Ifølge Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab så arbejder man ud fra den hypotese, at branden er forbundet med det restaureringsarbejde, som har foregået udvendigt på bygningen.
– Det er vores umiddelbare opfattelse hvert fald. Branden er startet i den del af bygningen, hvor der har været et arbejde i gang, men det er det eneste, jeg kan sige om det, lyder det fra Tim Ole Simonsen.
Ifølge ham så var det en brandalarm, der alarmerede dem, og hurtigt kunne de konstatere, at det var en tagbrand.
Hvor er det bare forfærdeligt.