Nu fortæller datter af Hvidstengruppen: Det skete der med familien efter krigen

I forbindelse med filmen ‘Hvidstengruppen II: De efterladte’ fortæller Gulle Fiil Paetch nu, hvad der skete med kvinderne i hendes familie efter krigen.

Filmen ‘Hvidstengruppen II: De efterladte’ har netop haft premiere på DR, og i den forbindelse har BILLED-BLADET lavet et stort interview med Gulle Fiil Paetch.

Hun var kun to år, da tre af familiens mænd blev henrettet i 1944, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen Hvidstensgruppen – heriblandt hendes far.

Her fortæller hun åbenhjertigt om, hvad der skete med kvinderne i hendes familie, efter krigen sluttede – heriblandt hendes mor Kirstine “Tulle” Fiil.

Gulle Fiil Paetch
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Højtider var svære

I 1939 blev hun gift med Peder Bergenhammen Sørensen, og ægteparret fik Gulle i 1942.

– Resten af livet havde hun det dårligt ved alle mærkedage og højtider. Hun var ved de lejligheder fuldstændigt ødelagt. Når jeg nu ser filmen, så er der ikke noget at sige til, hun har haft traumer, siger Gulle Fiil Paetch.

Hendes datter erkender nemlig, at hendes mor oplevede noget “helt vildt”, men at det blot blev fortiet. Kirstine “Tulle” Fiil endte med at gifte sig igen efter krigen.

Ny datter kom til

Under sit fangenskab i Tyskland mødte hun nemlig den danske kz-fange Olaf Møller, og parret blev gift i 1946. Han blev siden som en far for Gulle.

Familien boede i et nabohus til Hvidsten Kro, hvor Kirstine Fiil hjalp sin mor med at passe kroen, og hun fik endnu en datter med sin nye mand.

Datteren døde desværre i 1947, inden hun fyldte et år, da hun havde en hjernesvulst – efterfølgende var hendes forældre bosat et par steder i landet, inden de flyttede tilbage til Hvidsten Kro.

Datteren Gulle forsikrer, at hendes mor i lange perioder haft et godt liv, men forældrene fik dog til sidst for meget tid til at tænke, og hendes mor fik det derfor dårligt til sidst.

En tragisk fortælling!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!