Nu kommer vinteren tilbage – udsigt til sne i denne uge

“Ugen begynder ret mild og blæsende, og så trækker det op sidst på ugen, hvor der kan blive mulighed for enkelte snebyger og nattefrost,” siger meteorolog ved DMI Trine Pedersen til Ritzau.

Mandag og tirsdag er der udsigt til jævn til hård vind og måske endda kuling. Det blæsende vejr vil særligt ramme kysterne. Temperaturen vil til gengæld ligge på mellem fem og otte grader. 

Onsdag vil et nyt frontsystem betyde, at dagen bliver mere blæsende end de to foregående, og ifølge prognoserne er der udsigt til, at et lavtryk vil trække en del kulde ned over Danmark fra torsdag. 

“Det betyder, at især den sydlige del af landet kan få nogle snebyger torsdag. Dermed kan vi også få noget nattefrost sidst på uge,” fortæller Trine Pedersen til Ritzau. 

Så må vi have fat i hue og halstørklæde endnu en gang. Del meget gerne denne artikel med dine venner på Facebook.

Exit mobile version