Anders Breivik kaldte sig selv for selvmordstruet: Nu kommer psykologer med overraskende udmelding

Den norske massemorder Anders Breivik har netop udtalt under en retssag, at han er selvmordstruet, men det mener psykologer ikke, der passer.

Siden 2012 har massemorderen Anders Breivik siddet i isolationsfængsel, efter han året før begik massakre på øen Utøya.

Lige nu er han centrum for en retssag, hvor han har sagsøgt den norske stat, fordi han mener, hans menneskerettigheder er krænket.

Her brød Anders Breivik grædende sammen i retten og fortalte, at han dagligt overvejer selvmord, fordi hans forhold er under pres i fængslet.

Risiko er lav

Men torsdag peger to psykologer på, at dette ikke er tilfældet efter at have fulgt den indsatte, som de dog mener på et tidspunkt har vist symptomer på at være “mildt deprimeret”.

– Jeg tror ikke, han er svært deprimeret på grund af forholdene i fængslet, siger psykolog Janne Gudum Hermansen.

Hun har haft 21 psykologsessioner med Anders Breivik siden starten af 2022 og vurderer, at der er en “lav risiko” for, at han vil begå selvmord.

Anders Breivik
Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Andreas Brevik taler usandt

Samtidig siger psykologen, at hun finder det usædvanligt, at massemorderen græd i retten og sætter samtidig spørgsmåltegn ved hans oprigtighed.

Janne Gudum Hermansen blev nemlig spurgt direkte ind til hendes klients sammenbrud, og sammen med kollegaen Inni Rein vurderer hun, at Anders Breivik ikke er deprimeret, selvmordstruet eller lider psykisk.

Psykolog Inni Rein henviser i den forbindelse til rapporter, hvor massemorderen erkender, at selvmordsforsøgene har været et forsøg på “at få sin vilje”

Under den aktuelle retssag er det kommet frem, at Anders Breivik har forsøgt at tage sit eget liv tre gange i løbet af 2018.

Ærlige ord fra psykologerne!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version