Nu skal der måske spares på nytårskrudtet: Regeringen vil forkorte fyrværkerisæson

Foto: Shutterstock

Det farverige fyrværkeri, der fylder den mørke himmel, fra den 27. december til 1. januar, kan snart blive fortid.

Mens nogle elsker at bruge og brænde penge på det festlige fyrværkeri, så snart salget går igang, er der andre, der helt gerne vil undvære det.

Til sidstnævnte gruppe kan der måske være gode nyheder i det nye år.

For regeringen kom tilbage i oktober med et nyt forslag, der skal forkorte fyrværkerisæsonen.

Hvis lovforslaget bliver godkendt, betyder det, at danskerne fra nytåret 2024/2025 kun må fyre med krudt og kanon fra 31. december til 1. januar, hvilket er betydelig færre dage end tidligere.

Foto: Shutterstock

Hensyn til dyr og natur

Ifølge erhvervsminister, Morten Bødskov, er det især hensynet til dyr, natur og tidligere udsendte, der vejer tungt:

– For mange danskere hænger nytår ulæseligt sammen med raketter og bomberør. Men vi skal også tage hensyn til, at nogle f.eks. tidligere udsendte, dyr og naturen bliver påvirket af støj og forurening fra fyrværkeri. Det er vigtigt for mig at sige, at vi selvfølgelig stadig skal fejre nytåret med fyrværkeri, men nu bliver det i en kortere periode. På den måde kan vi tage hensyn til flere, sagde erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

Lovforslaget stemmer dog ikke særlig godt overnes med en ny prognose udarbejdet af Dansk Erhverv, der ifølge TV 2 viser, at danskerne i år vil gå amok med fyrværkeri.

Der forventes nemlig, at der vil blive købt fyrværkeri for 450 millioner kroner, hvilket er 100 millioner kroner mere end året før.

Udover at forkorte fyrværkerisæsonen, har regeringen også planer om at forhøje bøderne, hvis reglerne ikke bliver overholdt.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version