Foto: Diego Fiore/Shutterstock + Pixabay

Ny ekstremvarme slår ind over Europa – kan blive 50 (!) grader varmt: “Mennesker kommer til at dø”

Den ekstreme varme fortsætter bare, og i weekenden ventes den at nå et nyt topniveau.

Ifølge prognoser kan det blive hele 50 grader varmt i dele af Sydeuropa.

Det kan få ødelæggende konsekvenser for klimaet, mener den svenske meterolog og naturskadespecialist Pär Holmgren.

– Disse temperaturer er livsfarlige, mennesker kommer til at dø, siger han til Aftonbladet.

Varmerekorden i Europa ligger på 48 grader og blev målt i Athen i 1977. Den rekord ser nu ud til at blive slået – allerede i weekenden. For ifølge den seneste prognose ser det ud til at blive utrolige 50 grader i dele af den iberiske halvø og særligt Portugal.

Meteorologen chokeret

Årsagen til den ekstreme varmebølge er forbundet til nordafrikanske luftstrømme, som trækker op over Sydeuropa. Disse ventes at blive liggende i nogle dage. Meteorologen og naturskadespecialisten Pär Holmgren er meget bekymret over udviklingen, som han mener er utrolig.

– Den portugisiske varmerekord ligger på 47 grader, og den spanske – som i øvrigt blev registreret sidste år – er 47,3 grader. Klimaforandringerne fører, rent statistisk, til en forøget risiko for, at flere varmerekorder skal slås, og at det fortsætter sådan fremover, siger han til Aftonbladet.

Kan føre til dødsfald

Pär Holmgren advarer nu om de alvorlige konsekvenser af varmen. I værste fald kan mennesker miste livet.

– Disse temperaturer er livsfarlige, og mennesker kommer til at dø. I Sverige fungerer samfundet fint op til 35 grader, og i Sydeuropa er smertegrænsen højere – men når det drejer sig om mere end 45 grader, risikerer sygehuse for eksempel at blive overfyldte, siger Pär Holmgren til Aftonbladet.

Men det er ikke kun sygehuse, der kan blive ramt, mener Holmgren.

– Airconditionen kommer ikke til at virke, og så bliver det endnu varmere derhjemme. Dette i kombination med lange strømafbrydelser kan besværliggøre opbevaringen af mad, siger den tidligere meteorolog.

– Mobilnettet kan stoppe med at virke, og asfalten kan blive meget, meget blød, hvilket så forhindrer tunge transporter på vejene. Meget af infrastrukturen kan slås ud, siger han til Aftonbladet.

Tryk på synes godt om-knappen, hvis du håber på køligere vejr fremover!