Nye arbejdstider: Kommunens medarbejderne skal kun på job 4 dage om ugen

Det er i Odsherred Kommune, at de administrative medarbejdere kan se frem til en arbejdsuge på blot fire dage – med den luksus at have fri hver fredag.

Den forlængede weekend er dog ikke helt ‘gratis’, da de 300 medarbejdere, som det kommer til at gælde for allerede fra september, skal arbejde længere fra mandag – torsdag.

Det skriver A4 Nu.

Book møder klokken 19.00

De nye arbejdstider skal give medarbejderne større fleksibilitet til deres arbejdsopgaver, hvilket også vil komme borgerne til gode med bedre service, så de eksempelvis kan booke møder med kommunalmedarbejdere uden for den ellers normale arbejdstid. Det forklarer kommunaldirektør Claus Steen Madsen til A4 Nu.

– Det er et spørgsmål om mere fleksibel arbejdstid. De ansatte vil have mulighed for at arbejde hjemme, men det skal også give en øget tilgængelighed for borgerne. Det skal nemlig være muligt at booke en tid så sent som klokken 19 med en sagsbehandler.

Aftalen om de nye arbejdstider har været undervejs i to år og mangler stadig endelige godkendelse, som dog forventes at komme. De nye arbejdstider – med den lækre fredagsfri – skal i første omgang afprøves i en tre-årig periode.

Mon Odsherred Kommune modtager ekstra mange jobansøgninger nu? Det virker da lukrativt med fredagsfri, men selvfølgelig skal man også være klar til at arbejde lidt længere de andre hverdage i ugen.

Lad os høre din mening som en kommentar til artiklen. Er det her noget, som alle kommuner bør indføre? Og hvad med de private arbejdspladser, skal de også tænke i disse baner?

Exit mobile version