I retten onsdag kom der forfærdelige beviser frem om drabet på Mia Skadhauge Stevn.
Onsdag formiddag begyndte retssagen om drabet på den 22-årige sygesplejestuderende Mia Skadhauge Stevn.
Her blev det muligt at få et større indblik i den tiltaltes handlinger på den dag, hvor Mia forsvandt, samt hvordan politiet fandt hende.
Allerede før begyndelsen var der stor offentlig interesse, hvor der kunne ses en lang kø foran retsbygningen.
Efter det voldsomme og detaljerede anklageskrift blev læst op, gjorde anklager Mette Bendix det klart, at anklagemyndigheden vil kræve den tiltalte idømt fængsel på livstid eller forvaring på ubestemt tid.
Navneforbud er ophævet
Efterfølgende blev det også besluttet, at navneforbuddet skulle ophæves.
Det skriver blandt andre TV 2.
Anklager kunne fortælle, hvordan politiet har kunnet se på den tiltaltes gps i bilen, hvor bilen har befundet sig på dagen.
Her er det muligt at se, at tiltalte kørte ind til Aalborg og blev der i over tre timer, hvorefter Mia Skadhauge Stevn blev samlet op.
Oplysningerne viser, at den tiltalte senere kører til et skovområde, samt at bilen også har været på genbrugspladsen i Dronninglund samt tre forskellige Jem & Fix-butikker i henholdsvis Dronninglund, Aabybro og Nørresundby.
Her har efterforskningen vist, at den tiltalte købte 16 flasker kaustisk soda, to flasker klorin, en flaske afløbsrens, seks par gummihandsker, malerovertræksdragter samt hele 19 spande.
Artiklen fortsætter under billedet…
Fandt flere ejendele
I retten blev det fremlagt, hvordan man via gps-oplysningerne fandt frem til skovområdet, hvor man fandt flere ejendele, der kunne kobles til Mia.
Det drejer sig om hendes nøgler, en hår elastik og to brystplastre. På elastikken blev der fundet DNA.
Hertil finder man i Mias lejlighed en pakke brystplastre, der matcher fundet i skoven.
I skoven bliver der fundet to grave. Den ene skulle indholde et hoved, to hænder og fødder. Den anden over 100 ligdele. I det hele har man fundet over 231 ligdele. Der mangler dog stadig ydre ører, næsen, samtlige indre organer fra halsen og ned, ydre kønsorganer samt 3.-7.halshvirvel.
Det skriver Ekstra Bladet.
I området fandt man også værktøj, en hobbykniv, saks og flere metaldele.
Tiltalte nægter sig skyldig i drab og voldtægt, men erkender usømmelig behandling af lig.
Hvad tænker du om den forfærdelige sag? Del dine tanker i kommentarsporet.