Det kan meget vel blive DNA-beviser, der ender med at fælde Korsør-manden, der lige nu er anklaget for flere forbrydelser begået mod unge piger.
Det kan meget vel blive DNA-spor, der kommer til at fælde Korsørmanden, der kommer for retten til maj som hovedperson i en række sager – heriblandt mordet på Emilie Meng.
Det er dna-forsker Eske Willerslev, der blandt andre har været en del af efterforskningen, efter han har stået i spidsen for en række banebrydende opdagelser indenfor dna ifølge B.T.
At dna kan bliver afgørende i sagen mod Korsørmanden har længe været en kendsgerning, og det var også dna-spor, der endte med at udvide fængslingsgrundlaget for Korsørmanden.
Dna-spor blev sammenholdt
I første omgang blev den mistænkte fængslet for kidnapning og voldtægt af den 13-årige pige og blev efterfølgende udvidet til drabet på Emilie Meng samt overfaldet på en 15-årig pige i Sorø.
Årsagen til, at Emilie Meng-sagen blev koblet til Korsørmanden var, at man fandt fund ved ransagningen af den sigtedes bopæl herunder dna-spor, der blev sammenholdt med fund fra liget, forlød det.
Emilie Mengs lig blev i sin tid fundet i en sø ved Regnemarks Bakke tilbage i december 2016.
Eksperter hjalp til
De nærmere detaljer omkring dna-sporene er dog ikke offentliggjort af politiet, men det kom frem, at der er fundet dna-spor på den 15-årige piges jakke.
Det stammer med al sandsynlighed fra den nu fængslede mand, der altså nægter sig skyldig i næsten alle forhold.
Det var tilbage i april sidste år, at Sydsjælland og Lolland-Falsters politi kunne meddele, at der var indsamlet dna fra 1450 personer i forbindelse med drabet på Emilie Meng.
Ekspert er anerkendt
Det gav dog ikke pote i forhold til efterforskningen, og derfor allierede politiet sig med en række eksperter, men hvordan Eske Willerslev præcist har hjulpet, er endnu uvist.
Han er anerkendt vidt og bredt sine opdagelser, når det gælder dna og har erfaring med dna både af ældre dato samt små mængder spor.
Metoden, der nu kommer i brug, er ikke så gængs for dansk politi men kan vise sig at have god effekt.
– Der skal bruges metoder, der ikke er helt som de traditionelle, som man er vant, har Therese Graversen, der er lektor på IT-universitet, tidligere udtalt til B.T. i sagen.
Nu bliver retten snart sat over de skrækkelige sager!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
