Nu har retten afsagt skyldkendelse i sagen om Mia Skadhauge Stevns død.
Det første store skridt er netop blevet taget i en af de mest makabre historier i dansk kriminalhistorie.
I løbet af de seneste uger har vi hørt rystende detaljer i retten, hvor de tre juridiske dommere og seks nævninge skulle afgøre, om den tiltalte var skyldig eller ej.
Manden var tiltalt for følgende: voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, drab og usømmelig behandling af lig.
Ville hjælpe Mia
Den tiltalte har selv fortalt, hvordan han tog ind til Aalborg for at mærke stemningen, hvorefter han så en frysende Mia ved et busstoppested, som han tilbød et lift.
I bilen skulle stemningen skifte fra at Mia skulle være træt til at blive flirtende. Ifølge den tiltalte var det Mia, der lagde op til sex, hvorefter de kørte op til Hammer Bakker, hvor Mia faldt med sin taskerem siddende stramt om halsen, hvilket hun skulle være død af.
Han nægtede sig skyldig i voldtægt og drab, men havde dog erkendt, at han tog hende med hjem, hvor han parterede hende for derefter at lægge ligdelene i ætsende væske i Dronninglund Skov.
Læs mere: Tiltalte deler ny skrækkelig forklaring: Sådan var Mias sidste timer
Læs mere: Nye uhyggelige beviser afsløret: Sådan fandt de frem til Mia
Ledte efter et offer
Anklageren har haft en helt anden version, der tegnede et billede af en mand, der bevidst tog ind til byen for at finde et offer. Ifølge anklageren var det ikke af medlidenhed, at Mia blev samlet op og voldtaget i Hammer Bakker, hvorefter han skulle have dræbt hende med fuldt overlæg. Hertil lyder det også, at han parterede Mia i 231 dele.
Forsvareren har omvendt peget på, hvordan der ikke er blevet fremlagt bevis for hverken voldtægt eller drab, hvilket hun vil have den tiltalte frikendt for.
Undervejs har både en retsmediciner, en ven og flere ekskærester vidnet.
Bedstevennen fortalte, hvordan de som børn lærte kvælningsteknikker, da de dyrkede Judo, ligesom at de havde sendt hinanden jokes i den periode, hvor Mia blev parteret.
Ændrede personlighed
Ekskæresterne kunne fortælle om en mand, der til at begynde med virkede sød, men som efterfølgende ændrede sig til at være kontrollerende.
Slutteligt kunne retsmedicineren fortælle, at han fandt det usandsynligt, at Mia skulle være blevet kvalt af sin egen taskerem på få sekunder.
Onsdag tog dommerne og de seks nævninge så stilling til, om tiltalte er skyldig eller ej.
Artiklen fortsætter under billedet…
Skyldig
Og i retten kom man frem til, at den tiltalte blev kendt skyldig i drab ved kvælning.
Det kunne dog ikke bevises, at den tiltalte skulle have voldtaget Mia. Derfor blev han fundet skyldig i forsøg på voldtægt.
Slutteligt blev han også fundet skyldig i usømmelig behandling af lig.
Det skriver TV 2.
Ifølge retsformanden fandt man tiltaltes forklaringer om, hvorfor han samlede Mia op, og hvorfor han slukkede sin GPS i bilen for utroværdige og konstrueret til lejligheden.
Hertil lød det også, at beviserne peger på, at Mia har forsøgt at flygte fra skoven.
Retten fandt heller ikke tiltaltes forklaring om dødsårsagen for troværdig.
Det vides endnu ikke, hvilken straf den tiltalte skal have. Det er efter planen først i morgen, at domsafsigelsen vil finde sted.
Hertil kom det også frem, at den nu dømte mand er den 38-årige nordjyske elektriker Thomas Thomsen.