Nyt studie viser: Chokolade forynger din hjerne og gør den større

Vi har flere gange skrevet om de studier, som fremhæver mørk chokolade som lidt af en helsebombe. 

Det forbedrer din præstationer, når du træner. Det gør dig rolig. Det kan sågar hjælpe dig med vægttab. Der er simpelthen masser af fordele ved at unde dig selv lidt chokolade hver dag.

Og nu har japanske forskere fundet endnu en fordel.

Ifølge CNBC skulle deltagerne spise 30 gram mørk chokolade hver dag i en måned. Fire uger senere kunne de japanske forskere konstatere et ret bemærkelsesværdigt resultat. 

Af de 30 personer, som deltog i studiet, viste det sig, at 18 deltagere, 60 procent, havde fået en større hjernebark. 

Hjernebarken er det yderste lag af hjernen. Ifølge nogle forskere er hjernebarken koblet til vores intelligens og indlæringsevne. Almindeligvis plejer hjernebarken at blive mindre i takt med alderen, men i dette studie var det stikmodsat – den mørke chokolade gjorde faktisk hjernen 1-2 år yngre. 

Fordi kun 30 personer deltog i studiet, kan man ikke drage generelle konklusioner, men resultatet peger absolut i retning af den lækreste tendens i verden: Mørk chokolade er rent faktisk godt for både krop og sjæl. 

Billedkilde: Shutterstock

Tidligere har blandt andet amerikanske forskere noteret en sammenhæng mellem chokolade og en positiv påvirkning af hjernen. 

Dengang konstaterede man, at et regelmæssigt indtag af chokolade styrkede den kognitive formåen og havde en positiv effekt på blandt andet hukommelsen og abstrakt ræsonnement. 

“Et jævn indtag af chokolade gjorde betydelige underværker i prøverne,” skev forskerne fra Syracuse University dengang i deres rapport

Hvad venter du på? Del det glade budskab, så flere opdager fordelene ved at spise en smule mørk chokolade hver dag!