Modelfoto: Shutterstock

Østjyde vækket af støj midt om natten: Kigger ud ad vinduet og hopper straks i tøjet

En østjysk mand kom hurtigt i tøjet, da han blev vækket af støj natten til fredag og gjorde en rystende opdagelse.

Natten til fredag blev en kvik borger vækket af noget larm uden for sit hjem i Øster Bjerregrav ved Randers.

Klokken var omkring 3.45, da manden kiggede ud ad vinduet og så en meget beruset mand, som vaklende satte sig ind i en bil og kørte fra stedet.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Uden at tøve sprang den handlekraftige mand i tøjet, løb ned til sin bil, ringede til politiet og satte efter bilen. Han fik hurtigt øje på bilen, som kørte noget usikkert. Da den holdt ind til siden i den lille by Svejstrup, lykkedes det manden at guide en patrulje hen til den.

Da betjentene nåede frem, stod bilen stadig med tændingen tændt. De kunne se føreren sidde bag rattet og sove. Flere bank på ruden kunne ikke vække føreren, som heller ikke vågnede, da de åbnede døren og råbte på ham.

Først da betjentene havde rusket lidt i ham i noget tid, vågnede han. Det stod hurtigt klart, at han havde fået alt for meget at drikke.

Derfor blev den 18-årige mand i bilen anholdt og sigtet for spritkørsel. Politiet sender en tak til den årvågne borger, som hjalp dem med at stoppe ham.

Godt gået af den kvikke borger! Del gerne denne artikel med dine venner på Facebook, så de ikke går glip af den utrolige historie.

Modelfoto: Shutterstock

 

Læs mere om...