Østjysk kirkegård hærget af unge – nu er politiet involveret

Genrefoto: Shutterstock

Voldsomme vandkampe foran sørgende, tomme flasker og dåser mellem gravpladser og bede der bliver trampet til det ugenkendelige er blot nogle af de ting en kirkegård i det østjyske Hedensted har været udsat for de seneste mange måneder.

Ifølge ugeavisen.dk har kirkeleder Jesper Groth nu følt sig nødsaget til at involvere politiet, da han mener, at de unge er gået langt over grænsen.

– Problemet er eskaleret i takt med, at det er blevet varmt, og de unge i højere grad bruger bålhytten ved Hedensted Skole. Det betyder, at de også bevæger sig over på kirkegården med en manglende respekt for stedet og de følelser, de besøgende kommer med, siger Jesper Goth til ugeavisen.dk

Jesper Groth fortæller derudover, at skaderne på bederne efterhånden er vokset til stort beløb, og det samme gælder den tid, der skal bruges på at rydde op efter de unge og deres fester.

Vil installere videoovervågning

Medarbejderne har nu involveret både SSP og politiet for at få styr på de unge mennesker, der ikke respekterer kirkegården.

Derudover har de også planer om at installere overvågningskameraer:

– Det er den eneste måde, vi kan få nogle billeder, så vi kan forelægge en erstatning. De har tydeligvis ikke respekt for os, men forhåbentlig har de det for politiet og bankkontoen, siger Jesper Goth, til Ugeavisen.

Hvor er det sørgeligt, at nogle unge mennesker ikke har respekt for de døde og deres pårørende.

Har kirkelederen gjort det rigtige ved at involvere politiet? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version