Arkivfoto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Påkørte 14-årig pige og stak af: Nu leder politiet efter skaldet bilist

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde en bilist, som mandag kørte fra stedet, efter han havde påkørt en 14-årig pige i Herlev.

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mandlig bilist, som mandag påkørte en 14-årig pige på Herlev Hovedgade.

Påkørslen skete kort før klokken 17.16 i krydset Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej. Pigen var ved at krydse fodgængerovergangen, da hun blev påkørt af mandens bil, som var ved at svinge til højre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den mandlige bilist stod ud af bilen og sagde, at pigen skulle se sig bedre for. Derefter satte han sig tilbage i bilen og kørte fra stedet.

Bilisten beskrives som:

  • Dansk af udseende.
  • 180 – 185 centimeter høj.
  • Spinkel af bygning.
  • Skaldet.
  • Klædt i sort jakkesæt.
  • Kørte i en sort bil af sedan-typen.

Pigen blev efterfølgende bragt til Herlev Hospital med ambulance. Her blev det konstateret, at hun ikke var kommet alvorligt til skade.

Hvis du har set påkørslen eller har information om bilisten, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde den mandlige bilist!

Arkivfoto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix