Passager ser en bilulykke på afstand – kaster sig mod chaufføren for at gribe ind

32-årige Aaron Tucker fra Westport, USA, havde netop aftjent en 22 måneder lang fængselsstraf for ulovlig våbenbesiddelse. Han forlod fængslet med blot nogle kroner på lommen og en ren skjorte, han havde fået som gave.

En uge senere tog han bussen ind til byen, hvor han skulle til sin første jobsamtale. Jobbet kunne ændre hans liv til det bedre, så han kunne endelig forsørge sit barn, der blev født, mens han sad i fængsel. Han så frem til, at hans liv skulle ændres til noget positivt.

Men intet gik som planlagt. På vej til jobsamtalen bevidnede han en bilulykke – og hans handlinger minutterne efter ulykken skulle ændre hans planer.

Aaron så bilulykken ud af vinduet i bussen, hvorefter han straks løb op til chaufføren og spurgte, om de kunne køren ind til siden for at hjælpe. Nogen kunne jo have været kommet til skade i ulykken, tænkte Aaron. Bilen var kørt direkte ind i et træ og landet på taget i grøften.

Men chaufføren nægtede at stoppe, eftersom han skulle holde sin tidsplan. Men han indvilligede i at lukke Aaron ud af bussen, så han kunne hjælpe til, hvis han lystede. Aaron valgte at stige ud, selvom det betød, at han gik glip af sin jobsamtale.

– Jeg så det og var bare nødt til at hjælpe, siger han til avisen Westportnow.com.

I bilen fandt han en mand dækket i blod. Der var gået ild i bilen, og Aaron forstod, at han var nødt til at få den sårede mand ud så hurtigt som muligt. Han tog sikkerhedsselen af og løftede bilisten ud, hvorefter han tog sin eneste rene skjorte og brugte den som bandage om mandens hoved.

Tre andre mænd kom også til stedet og hjalp med at slukke branden i bilen med brandslukkere. De blev hos den sårede mand, indtil ambulancen ankom.

Aaron reddede en fremmed mands liv den dag, selvom det kostede ham et job og den eneste skjorte, han ejede. Der var flere personer på stedet, men i stedet for at hjælpe manden valgte de bare at filme ulykken med deres mobiltelefoner.

Historien blev hurtigt en nyhed og har været omtalt i flere medier. Karin Dale, der bor i Westport, var en af mange, som blev berørt af Aarons indsats, og hun besluttede sig for at forsøge at hjælpe ham.

Hun startede en indsamling, så Aaron kunne købe nyt tøj, og på bare tre dage har hun formået at indsamle over 56.000 dollars – cirka 356.000 kroner. Nu behøver Aaron ikke at nøjes med kun at have én skjorte!

Men historien slutter ikke der. En avis har også tilbudt Aaron at hjælpe ham med at finde et arbejde, og de opfordrer arbejdsgivere til at tage kontakt til avisen, hvis de er interesserede i at ansætte ham.

© Skärmdump abc7ny.com

Aaron fortæller, at han ikke længere er kriminel og vil nu fokusere på at forsørge sin 21 måneder gamle søn og hans mor.

– Jeg er fast besluttet på at ændre mit liv, fortæller han.

Han er meget rørt over, at så mange har lyst til at hjælpe ham.

– Det føles som om, at de er bedre mennesker end jeg er, eftersom de tager sig tid til at hjælpe mig og min søn. Jeg sætter pris på det, siger han til ABC7.

Jeg tror ikke, at der går længe, før Aaron får et nyt arbejde – især taget hans fantastiske heltemod i betragtning!

Du må hjertens gerne dele historien med dine venner på Facebook for at hylde ham.

 
 

Læs mere om...