Passagererne går i panik da piloten skal lande ødelagt fly i blinde – men se nu når han gør det umulige

Det skulle have været en ren rutineflyvning, da piloten Alexander Akopov skulle styre et fly fra Istanbul til Erkan på Cypern. 

Men flyet havde kun lige forladt landjorden, da det havnede i et frygteligt uvejr. Hagl så store som golfbolde hamrede mod flyet og knuste flyets forrude. Alexander Akopov kunne ikke se noget, og det tvang ham til at træffe en umulig beslutning. 

Flyet, som kommer fra flyselskabet Atlasglobal, havde netop forladt Istanbuls Atatürk-lufthavn. Ombord på flyet var der foruden personale 127 turister, skriver The Telegraph

1300 meter over jorden ramte flyet en storm, som sendte enorme haglbyger mod det. Hagl på størrelse med golfbolde knuste ruden, så den ukrainske kaptajn Alexander Akopov ikke kunne se noget.

Han havde intet valg. Han måtte have flyet tilbage på jorden – i blinde. 

© Facebook / Oleg Lungul

Forsigtigt nærmede flyet sig landingsbanen, og i en video, som blev optaget under landingen, kan man se, hvordan personalet i lufthavnen iagttager flyet, mens de siger: “Det vil ikke være i stand til at lande, det vil ikke lande.”

En anden video, som blev filmet inde i flyet, viser passagererne, der skrækslagne og skrigende bliver rusket godt og grundigt rundt i kabinen under den voldsomme landing. 

Men flyet kom ned og blev ifølge The Telegraph modtaget af klapsalver fra de redningsfolk, der ventede på jorden. På et billede, som lufthavnsmedarbejderen Oleg Lungul tog efter landingen, ses det tydeligt, hvordan flyets rude og forende har lidt stor overlast under den vilde storm og landing.

© Facebook / Oleg Lungul

Landingen har ifølge The Telegraph udløst masser af hæder til Alexaner Akopov, der sågar har modtaget den ukrainske medalje for mod. Selv er kaptajnen dog ganske ydmyg.

“Jeg har fløjet i 30 år. Så du flyet lande? Var det ok? Passagerne er i live. Det er normalt. Det er vores professionelle ansvar”, skal han ifølge The Telegraph have sagt efter landingen.

Ifølge The Telegraph bliver piloter trænet i at udføre såkaldte “instrument-landinger”, hvor de ikke kan se ret meget og er afhængig af instrumenterne i cockpittet samt meldinger fra kontroltårnet for at kunne fuldføre landingen.

Du kan se den imponerende video fra landingen herunder:

Jeg synes nu stadig, at kaptajn Akopov er en ægte helt. Han fik 127 turister tilbage i sikkerhed på jorden!

Nu synes jeg, at vi skal hylde Alexander Akopov ved at dele historien om hans heltemod ud til så mange mennesker som muligt!