Pensionister jubler: Regeringen vil afskaffe gensidig forsøgerpligt

Foto: Shutterstock

Regeringen har planer om at afskaffe den modregning, som blandt andre pensionister skal betale, når deres ægtefælle tjener penge.

I et opslag på Facebook skriver Beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, at hvis det stod til Socialdemokratiet, så ville de nu afskaffe modregning for arbejdsindkomst i ægtefælles indkomst.

– Det vil være en betydelig styrkelse af det sociale sikkerhedsnet og samtidig gøre det mere rimeligt for ægtefælle at arbejde mere og tjene mere, skriver han.

De grupper afskaffelsen vil påvirke vil være ægtefæller i folkepension, førtidspension og seniorpension.

– Det ved jeg rigtig mange bliver glade for – og det betyder også, at mange flere vil have lyst til at arbejde lidt flere timer, skriver han.

‘Jeg sidder og tuder’

Noget tyder da på, at han har ret, når han siger, at afskaffelsen vil glæde mange.

– Jeg sidder og tuder. Tænk hvis jeg nu kan blive ligeværdig med min mand. Og ikke bekymre mig om hvad han tjener, skriver en kvinde, der er medlem af Facebook-gruppen TAAGF – Total afskaffelse af gensidig forsøgerligt.

Foto: Facebook

Andre er lidt mere påpasselige med at glæde sig, og har svært ved at tro på nyheden:

-Hvornår får man egentlig svar på, om det bliver vedtaget med at fjerne gensidig forsøgerpligt? Kan ikke helt finde ud af det og tør ikke at glæde mig for tidligt, skriver en anden.

Beskæftigelsesministeren påpeger her, at der ingen garantier er endnu.

– Nu skal vi først forhandle. Nogle partier har mest fokus på det, de ikke kan lide. Andre på det de vil have mere eller mindre af. Men står det til Socialdemokratiet, så er afskaffelsen af modregning med i en ny runde af socialt retfærdige reformer, siger han.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version