Foto: Shutterstock/Pixabay

Personalet forhindrede 96-årig i at tage brusebad i 4 uger – var bange for corona

En 96-årig på et plejehjem i Olofström i Sverige blev forhindret i at tage brusebad i flere uger.

Årsagen – at personalet ikke ville risikere at blive smittet med covid-19, ifølge Expressen.

Nu er hjemmet nødt til at ændre deres regler og rutiner.

Det var sidste sommer, at den 96-årige efter et hospitalsophold, tilfældigt blev skrevet ind på plejehjemmet i Olofströms kommune.

Manden skulle ifølge Expressen være testet negativ for covid-19, men trods dette valgte personalet på hjemmet at isolere ham på et værelse, i karantæne fra de andre på plejehjemmet.

Den 96-årige kunne ikke se sine pårørende, og som det skulle vise sig, var der ikke nok pleje til at tage sig af hans hygiejne.

Arkivfoto: Shutterstock

96-årig fik ikke brusebad i flere uger

Til sidst opdagede pårørende, at personalet på plejehjemmet havde indstillet alle brusebade for den 96-årige i tre til fire uger. Dette skriver BLT.

Årsagen til beslutningen, som blev givet ifølge retningslinjer fra kommunens medicinsk ansvarlige sygeplejerske, var, at det var en ”risiko for personalet at blive smittet med corona”. Dette på trods af, at den 96-årige var testet negativ for covid-19.

Trods gentagne klager fra pårørende, ændrede situationen sig heller ikke. Det var først efter pårørende til sidst henvendte sig til driftslederen, at den 96-årige fik lov at komme ud af sin fire uger lange isolation og i brusebad.

dusch
Foto: Pixabay

Ændrede regler og rutiner

Familien har efterfølgende anmeldt hændelsen til den svenske inspektion for pleje og omsorg (IVO).

Efter udredningen, som nu er afsluttet, retter IVO kritik mod plejehjemmet. De fremsætter også krav om, at personalet skal uddannes i, hvordan man bruser patienter på en coronasikker måde.

På grund af dette er regler og rutiner blevet ændret.

Hvad tænker du om dette? Efterlad gerne en kommentar!