Peter Madsen erkender partering af Kim Wall – kommer med ny forklaring

Peter Madsen er i den såkaldt ubådssag kommet med mange forskellige udmeldinger, men ifølge en pressemeddelse fra politiet erkender Peter Madsen nu, at han har parteret svenske Kim Wall. 

I en pressemeddelse fra Københavns politi lyder det, at Peter Madsen nu har erkendt parteringen af den svenske journalist Kim Wall og desuden, at han har smidt alle ligdelene i Køge Bugt. 

Peter Madsen nægter fortsat drab og anden kønslig omgang med Kim Wall. Til gengæld er han ifølge pressemeddelse kommet med en ny forklaring på Kim Walls dødsårsag. Hun skulle være død af kulilteforgiftning i ubåden på et tidspunkt, hvor han selv var på ubådens dæk. 

– Denne forklaring giver naturligvis anledning til, at politiet indhenter diverse supplerende erklæringer fra såvel retsmedicinerne, såvel som forsvarets ubådseksperter, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen. 

De sidste 14 dage har deres været gennemført adskillige dyk i området omkring Køge Bugt for at finde Kim Walls arme samt begges mobiltelefoner. 

Det kom tidligere i dag frem, at Peter Madsen bliver i fængslet frem til den 15. november.

Foto: Tom Wall 

 
 

Læs mere om...