Foto: Joi Ito/Flickr

Peter Madsen vil have en mildere straf for drab på Kim Wall – i dag begynder retssagen igen

I april blev Peter Madsen idømt fængsel på livstid for at have mishandlet og dræbt den svenske journalist Kim Wall i sin ubåd.

Få dage efter retssagen valgte Peter Madsen at anke sagen til landsretten.

Den ankesag begynder i dag, skriver TV2.

Det er dog ikke selve skyldsspørgsmålet, Peter Madsen har anket. I stedet har han blot anket straffens længde, skriver TV2.

Ved den oprindelige ankesag blev Madsen idømt livstidsstraf. Ifølge TV2 vil hans forsvarer Betina Hald Engmark formentlig argumentere for, at han i stedet får en straf, der kan måles i et konkret antal år. Det kunne altså være 12-16 år.

Myte om livstid

Det er en udbredt opfattelse blandt danskere, at en livstidsstraf betyder 16 års fængsel. Fængsel på livstid betyder som udgangspunkt, at man skal sidde i fængsel resten af livet. Det er dog muligt at søge om prøveløsladelse efter 12 år. Det skriver TV2.

Ifølge TV2 sidder en gennemsnitlig livstidsfange fængslet i 16 år og 9 måneder, men der er eksempel på dømte, som har siddet markant længere end det. Eksempelvis sad politimorderen Palle Sørensen 33 år i fængsel, skriver DR. Dobbeltmorderen Naum Conevski har siddet fængslet siden 1985 og er stadig fængslet i dag, skriver TV2.