Pia Kjærsgaard beder Pernille Skipper om at forlade folketingssalen med sin baby

Pia Kjærsgaard har smidt Pernille Skipper ud fra Folketingets åbningsdebat, fordi hun havde sin baby med i salen.

Enhedslistens Pernille Skipper er blevet smidt ud af folketingssalen af Pia Kjærsgaard.

Årsagen er, at Skipper havde taget sin baby med i salen.

Det skriver Politiken.

Foto: Wikimedia Commons/Johan Wessman/News Øresund

Det var under dagens åbningsdebat i Folketinget, at Pia Kjærsgaard bad Skipper om at forlade salen med sin baby.

Politiken skriver videre, at det skete det uden at vække opsigt via to gule post-it-sedler, som Pia Kjærsgaard overleverede til en sekretær, som derefter bad Skipper om at forlade salen.

På det tidspunkt stod folketingsmedlemmet og vuggede sin baby, mens hun talte med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

‘Tænk at hun gider’

Ifølge Politiken forlod Pernille Skipper straks salen uden at beklage sig.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

På Twitter gør hun det dog meget klart, at hun ikke har meget til overs for beslutningen.

– Folketingssalen åbner oktober 2021, og en stille, sovende baby ude i kanten af folketingssalen er simpelthen Pia Kjærsgaards store hovedpine. Tænk at hun gider, jeg gør ikke. Men hvis nogen vil høre til Enhedslistens social- eller ligestillingspolitik, kan I bare ringe,’ skrev Pernille Skipper i første omgang på Twitter.

Ti minutter efter fulgte hun op med endnu en opdatering på Twitter:

– Som sagt: jeg gider ikke tage denne diskussion. Jeg forlod salen stille og roligt. Pia Kjærsgaard fortæller pressen om det. Ikke mig. Og nej, jeg vidste ikke det ville ske. Jeg har haft baby med før, stille i kanten af salen uden problemer.

Pia Kjærsgaard har også tidligere smidt en baby ud af folketingssalen. I marts 2019 bad hun de konservatives Mette Abildgaard om at forlade salen med sin baby.

Hvad tænker du om denne sag?

Er det i orden, at Pia Kjærsgaard ikke ønske babyer i salen?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!