Pia Kjærsgaard til forslag om kønsskifte: ‘Det er et overgreb over for små børn’

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Et lovforslag om juridisk kønsskifte for børn vækker ikke begejstring hos Pia Kjærsgaard, som kalder det for et overgreb.

I dag er aldersgrænsen for juridisk kønsskifte 18 år. 

Men et lovforslag fra regeringen kan fjerne den nedre grænse for kønsskifte i CPR-nummeret, hvis det bliver vedtaget.

Det vil Pia Kjærsgaard, værdiordfører i Dansk Folkeparti, dog ikke bakke op om.

For hende eksisterer der kun to køn. Det skriver B.T.

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

– Jeg fatter simpelthen ikke, at en regering kan foreslå den slags. Det er et overgreb over for små børn. Det kan man simpelthen ikke tillade sig på nogen måde, siger Pia Kjærsgaard.

Men ikke alle er imod forslaget.

Både Pernille Skipper fra Enhedslisten og Samira Nawa fra Radikale Venstre er begejstrede for forslaget.

De mener ifølge B.T., at det kan være nødvendigt for nogle under 18 at skifte køn, og det skal de have mulighed for selv at kunne tage en beslutning om sammen med deres familier.

Ifølge Jyllands-Posten vil lovforslaget blive fremsat til oktober, hvis der ikke kommer et valg i vejen, skriver B.T.

Del dine tanker om emnet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version