Det er første gang, at efterskoleeleven udtaler sig om overfaldet.
Det er snart en måned siden, at der endelig blev sat et punktum i en af de værste kriminalsager i Danmark i nyere tid.
Philip Westh blev idømt livstid for mordet på Emilie Meng, som fandt sted i 2016, og så blev han også fundet skyldig i forbrydelser, der gik ud over en dengang 13-årig pige fra Kirkerup samt en dengang 15-årig pige fra Sorø.
Undervejs har de to overlevende piger været stille om deres oplevelser, hvor der kun har været få udtalelser gennem advokater, men nu har den ene valgt for første gang at fortælle om sit møde med morderen, skriver TV 2.
Allerede på den allerførste retsdag blev det gjort klart, at Philip ville blive dømt. På daværende tidspunkt vidste man dog bare ikke for hvor meget.
Erkendte flere ting
Dengang gik han stadig under navnet Korsørmanden, og i retten erkendte han langvarig frihedsberøvelse, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, vold samt besiddelse af kniv og børneporno.
Godt og vel en måned senere vurderede retten dog, at han også havde voldtaget hende, forsætligt kørt hende ned, ligesom han også blev dømt for blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang samt forsøg på manddrab.
Hertil blev han også dømt for mordet på Emilie Meng, samt for forsøg på voldtægt, forsøg på langvarig frihedsberøvelse og usømmelig behandling af lig.
Udover forbrydelserne mod pigen fra Kirkerup samt Emilie Meng, så var Philip også tiltalt for forbrydelser mod en dengang 15-årig pige fra Sorø.
Forsvareren forsøgte i retten at fokusere på, at pigens tidligere signalement af Philip ikke stemte overens, men flere af beviserne tegnede et andet billedet.
Fandt dna
Ifølge anklageren kunne han nemlig placeres i området grundet sin mobiltelefon, og så blev hans dna også fundet på pigens jakke.
I retten kom det frem, at Philip havde overfaldet pigen, givet hende strips på, truet hende med kniv og forsøgt at trække hende mod sin bil.
Hun begyndte dog at skrige, og Philip endte med at flygte fra stedet.
I retten blev han dømt skyldig i trusler, vold, forsøg på langvarig frihedsberøvelse samt for forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold en samleje.
Nu har hun for første gang valgt at tale om den forfærdelige oplevelse.
Artiklen fortsætter under billedet…
Forsøgte at slippe væk
Pigen, der fortsat er anonym, fortæller således i et interview med TV 2, at hun havde haft hjemve og var gået ud for at tale med sin mor i telefon.
Efter noget tid hørte hun skridt bagfra, hvorefter en person ramte ind i hende. Først troede hun, at det var en, der ville forskrække hende, men hun forstod alvoren, da hun mærkede kniven, han havde i hånden.
De endte nede i græsset, hvor hun råbte “min mor ved, hvor jeg er”.
Pigen fortæller, at Philip både tyssede på hende, holdt hende for munden og sparkede hendes telefon længere væk.
Herefter fortalte Philip, at han ikke havde tænkt sig at slå hende ihjel, men dette troede hun ikke på.
– Jeg tænkte, at jeg skulle dø, og at han ville voldtage mig, udtaler hun til TV 2.
Pigen fik på et tidspunkt fat på Philips kniv, som hun forsøgte at knække ved at stikke den i jorden, men han begyndte herefter at slå hende flere gange for derefter at trække hende henover marken.
Under tumulten mærkede hun, at han ikke havde handsker på, og ifølge hende var det tanken om, at man ville finde ham, hvis hun slap væk, som motiverede hende.
Hun fortæller, at hun både skreg og sagde til ham, at han ikke måtte slå hende ihjel, men her blev han blot ved med at sige, at hun skulle tie stille.
Havde næsten givet op
Til sidst nåede hun til et punkt, hvor hun næsten havde givet op, og det var i dette øjeblik, at Philip slap hende fri og bad hende tælle til 100. Til TV 2 fortæller hun, at hun stadig ikke ved, hvorfor han slap hende fri.
Hun løb herefter tilbage til skolen, hvor hun først følte sig i sikkerhed, da hendes mor og far mødte op.
Hun valgte efterfølgende at stoppe på efterskolen, da den begyndte at føles mere som et gerningssted end en efterskole. Samtidig begyndte hun også at frygte, at han ville vende tilbage.
Til TV 2 fortæller hun også, at hun vidste med det samme, at det var den samme mand, da hun hørte om kidnapningen i Kirkerup.
Afslutningsvis fortæller pigen, at hun følte sig nødsaget til at være i retten for at kunne bearbejde det, og at det var rart, at han blev dømt skyldig.
Hun understreger dog, at sagen altid vil forfølge hende, og at hun stadig føler en tomhed indeni. Hun kæmpe ligeledes stadig med at kunne være alene.
Det er så forfærdelig en sag.
