Pige død efter at være blevet sendt hjem fra akutmodtagelsen

22 måneder gamle Hailey Thompson blev sendt hjem fra akutmodtagelsen, efter at lægerne havde diagnosticeret hende med en virusinfektion.
Et døgn senere døde hun, mens hun sov.

Ingen kan forberede sig på at miste sit barn. Det er en ubeskrivelig tragedie, som ingen bør opleve. Og det er netop den sorg, som Hailey Thompsons forældre nu står midt i. Den lille pige fra Wigan i England døde, mens hun sov i 2022, og nu har en undersøgelse bekræftet, hvad der egentlig skete, skriver Mirror.

Blev sendt hjem fra akutmodtagelsen – døde kort efter

Forældrene opdagede, at deres lille datter havde sygdomssymptomer, og kørte hende derfor på hospitalet. Her blev hun diagnosticeret med en virusinfektion, og familien blev sendt hjem igen. Men det var en beslutning, der skulle vise sig at få fatale konsekvenser.

Hailey havde haft feber, hoste og udslæt. Hun fik først antibiotika, men behandlingen blev hurtigt afbrudt, da hun viste tegn på allergiske reaktioner, som muligvis skyldtes medicinen. Forældrene kontaktede sundhedsvæsenet flere gange, og natten til den 18. december kørte de hende på akutmodtagelsen. Her blev de dog sendt hjem igen – uden medicin eller yderligere undersøgelser.

Dagen efter blev Hailey fundet livløs i sin seng. Forældrene har efterfølgende rettet hård kritik mod hospitalet, og en undersøgelse blev iværksat. Den viste, at hospitalet havde ekstraordinært travlt den pågældende nat, hvilket kan have påvirket beslutningen om at sende familien hjem.

En jury ved Bolton Coroners’ Court har senere fastslået, at Hailey døde af sepsis og lungebetændelse som følge af en streptokok A-infektion. Man vurderer dog ikke, at sundhedsvæsenet har haft en direkte påvirkning på hendes død.

 

Læs mere om...