Plejehjem siger nej tak til ‘tastearbejde’: ‘Vi skal jo give omsorg til beboerne og ikke til computeren’

Foto: Shutterstock

To plejecentre i Viborg har gjort noget helt anderledes i mere end tre måneder, og resultatet har været overraskende positiv.

De har nemlig besluttet at droppe dokumentationen, så der bliver mindre computer – og tastearbejde, men derimod mere tid til de ældre borgere.

I 2017 blev der indført en såkaldt klippekortsordning, hvor beboere på landet plejehjem fik ret til en halv times ekstra hjælp hver uge. Tiden kunne eksempelvis bruges på ekstra bad, en ekstra gåtur eller en tur til frisøren.

Disse ekstra ydelser skulle derefter dokumenteres, og det er den del, de to plejecentre har sløjfet.

Bemærk dette er blot et genrefoto og ikke et billede fra de plejehjem, artiklen handler om. Foto: Shutterstock

– Her i dag, hvor vi har spist allesammen, hvor der typisk skulle have været tastet klip, skulle vi det så ikke. Så var den tid i overskud, og det har gjort, at vi har lavet lækkert kaffebord, og at nogle er ude og cykle, fortæller centerleder Per Svane Aastradsen på Pleje- og Omsorgscenter Højvangen, til DR.

Forsøget har ifølge DR været muligt, fordi Viborg er af de kommuner, der “i tre år har fået lov til at omgå bureaukrati og regulering på ældreområdet”.

Det er ikke kun ledelsen og beboerne på plejehjemmene, der kan se fordelen ved forsøget. Også medarbejderne er glade og tilfredse.

– Vi skal jo give omsorg til beboerne og ikke til computeren, siger Li Yao, der er hjælper på Højvangen til DR.

Hvad tænker du om forsøget? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version