Politidirektør med opråb til danskerne efter 11-årig pige mistede livet: ‘Det er ikke til at bære’

Sydsjællands politis direktør har været til tasterne på Facebook med et vigtigt budskab til danskerne, efter en blot 11-årig pige mistede livet, da hun blev kørt ihjel af en spiritusbilist.

– Jeg kan næsten ikke bære det, og fra reaktionerne her på Facebook kan jeg se, at det er en reaktion, som jeg deler med mange, sådan starter politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands Politi sit opslag på Facebook.

– Og samtidig føler vi os måske magtesløse, da det desværre ikke er en enkeltstående tragedie, skriver hun.

Politidirektør Lene Frank forklarer, at mange bilister har en opfattelse af, at de er bedre til at køre bil end andre, og at de derfor ikke nødvendigvis bør følge færdselsloven.

– Denne overvurdering af egne evner i forhold til næsten alle andre er desværre også altovervejende helt uden hold i virkeligheden.

Den 11 årige pige cyklede med sin lillebror i rabatten ved siden af vejen, mens forældrene gik på den anden side, da hun blev ramt af den 29-årige spiritusbilist og mistede livet. Det har et vidne fortalt til Ekstra Bladet.

Efter ulykken stak bilisten af, men efter oplysninger fra vidner, fandt politiet ham hurtigt. Manden er nu varetægtsfængslet frem til 12. maj.

Foto: Shutterstock

‘Vi kan redde liv’

Politidirektøren mener nu, at sager som disse skal give anledning til, at alle bilister kigger indad.

– Langt hovedparten af disse bilister kører ikke vanvidskørsel, men har et afslappet forhold til f.eks. brug af mobiltelefon under kørslen og ikke mindst til hastighedsgrænserne, skriver hun.

Ifølge politiets oplysninger bliver omkring 200 mennesker dræbt i trafikken, og næsten 4000 mennesker kommer alvorligt til skade i forbindelse med trafikulykker, og kun en mindre del af disse ulykker skyldes vanvidsbilister.

– Uopmærksomhed f.eks. ved brug af mobiltelefon og for høj fart er skyld i de fleste af ulykkerne. Hvis vi alle greb i egen barm, og stedse overholdt færdselsreglerne, så ville vi redde mange menneskeliv og spare lige så mange familier for at skulle leve videre med tragedien.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

DET ER IKKE TIL AT BÆREEn 11-årig pige på tur med familien kørt ihjel af spiritusbilist. Jeg kan næsten ikke bære det,…

Posted by Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi on Monday, April 26, 2021

Vores tanker går til den stakkels pige og hendes familie. Må hun hvile i fred.