Politiet advarer danskerne: Falsk betjent snyder ældre

Forestil dig at du bliver ringet op af en såkaldt ‘politibetjent’, som beder dig om at samle alle dine værdigenstande, da der er tyve på spil.

Betjenten fortæller dig, at han efterfølgende vil hente dem og bringe dem et sikkert sted.

Det var præcis, hvad der skete for en ældre kvinde fra Haderslev, der endte med at miste alle sine værdigenstande og sit kreditkort.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer derfor nu mod tricktyv, der udgiver sig for at være betjent.

Bemærk: Dette er blot et genrebillede og altså ikke et billede af den ‘falske’ betjent, som artiklen handler om. Foto: Shutterstock

– Vi kontakter ikke borgere på denne måde og vil gerne opfordre borgerne til ikke at udlevere effekter, men i stedet kontakte os på 1-1-4, så tager vi os af sagen, siger politikommissær Dennis Holst, der i samme pressemeddelelse opfordrer eventuelle vidner til at kontakte politiet.

Gerningsmanden beskrives således:

  • Dansk udseende
  • 20-25 år
  • 175-180 cm høj
  • spinkel af bygning.
  • Han talte dansk og var iført kasket, sort regnjakke og mørke bukser,

Den falske politimand har forsøgt at snyde flere ældre i området, men heldigvis faldt den næste forurettede ikke for tricket.

Senere samme dag lykkedes det dog tricktyven at franarre en borger i Ribe værdigenstande ved at bruge samme fremgangsmåde.

Politiet beskriver dog her gerningsmanden som lidt ældre – omkring 30-40 år.

Det tyder altså på, at der er flere ‘falske betjente’, som bruger samme fremgangsmåde, og som går målrettet efter ældre mennesker.

Hvor er det forfærdeligt. Del gerne denne artikel med din kære på Facebook, så de kan være opmærksomme og ikke falde i fælden.