Politiet beder danskerne om hjælp: Har du set denne mand?

Østjyllands Politi har brug for offentlighedens hjælp til at finde Bo Overgaard, som sidst blev set torsdag den 16. maj i Ørum Djurs.

Han er formentlig kørt på sin knallert, som sent mandag aften blev fundet efterladt på havnen ved Voer Færgevej – hvorfra færgen sejler fra Voer til Mellerup over Randers Fjord.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vidner har fortalt politiet, at knallerten blev set fredag morgen, og at den har stået der lige siden.

Bo Overgaard befinder sig altså muligvis i nærheden af Voer Færgevej ved Randers Fjord.

Han beskrives som:

  • 51 år gammel.
  • 180 – 185 centimeter høj.
  • Kraftig af kropsbygning.
  • Brunt, kort hår.
  • Muligvis klædt i en refleksvest, som han har på, når han kører på sin knallert.

Østjyllands Politi har valgt at offentliggøre et billede af Bo Overgaard i håb om, at nogen genkender ham og kontakter dem.

Foto: Østjyllands Politi

Hvis du har set Bo Overgaard eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så Bo Overgaard kan blive fundet!