Politiet beder danskerne om hjælp: Har du set Ib?

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde Ib Sørensen, som sidst er set onsdag den 20. marts i Vejle.

Ib Sørensen har ingen omgangskreds og er født og opvokset i Vejle. Derfor mener hans familie, at han opholder sig et sted i byen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelese.

Ib Sørensen har ingen fast bopæl. Hans familie har selv efterlyst ham på Facebook og leder i øvrigt efter ham hver dag.

Efter det oplyste var Ib Sørensen ikke nedtrykt, før han forsvandt tidligere på måneden.

Foto: Sydøstjyllands Politi

Ib Sørensen beskrives som:

– 54 år gammel.

– 195 centimeter høj.

– Vejer cirka 20 kilo mindre end på billedet.

– Kort, gråsprængt hår.

– Trækker lidt på sit højre ben.

– Klædt i mørkeblå jakke med påskrift GM Plast, lyse cowboybukser og kondisko.

Hvis du ser Ib Sørensen eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på 114. Politiet beder borgerne i Vejle om at kigge efter Ib i garager og udhuse samt i bybilledet.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så Ib Sørensen kan blive fundet!

Exit mobile version