
Politiet har offentliggjort billeder af en mistænkt i forbindelse med et knivstikkeri.
Københavns Politi har brug for offentlighedens hjælp til at identificere en mistænkt ung mand i forbindelse med en sag om grov vold ved knivstikkeri.
Hændelsen fandt sted på Nørreport Station den 22. september 2018 klokken cirka 21.30.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Manden beskrives som:
- Mellemøstligt eller nordafrikansk udseende.
- Lysbrun i huden.
- Spinkel eller almindelig af bygning.
- Cirka 15 – 17 år gammel.
- Cirka 170 centimeter høj.
- Kort, sort hår.
- Klædt i kort, blå cardigan/jakke med lysegrå hættetrøje indenunder, mørkeblå sko med hvid kant på siden og fronten af sålen samt bag på sålen.

Han taler med stor sandsynlighed dansk med accent og er muligvis venstrehåndet, da han skifter fra at bære kniven i højre hånd til at bære og håndtere den med venstre hånd.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på 114.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde den unge mand!