Politiet beder danskerne om hjælp: Hvem er denne unge mand?

Opdatering: Vi har valgt at fjerne billederne, da den unge mand har meldt sig selv!

Politiet har brug for hjælp til at identificere en ung mand, som er mistænkt for at stå bag et røveri.

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en formodet gerningsmand efter et røveri.

Røveriet fandt sted i Circle K på Boulevarden i Vejle torsdag den 7. marts 2019 klokken 23.37.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Her kom en yngre mand ind i forretningen og truede sig til at få udleveret fire kartoner cigaretter. Derefter forlod han butikken igen.

Politiet har offentliggjort to overvågningsbilleder af den unge mand i håb om, at nogen kan genkende og hjælpe med at identificere ham.

Manden beskrives som:

  • Dansktalende.
  • 20 – 25 år gammel.
  • Klædt i en mørk dynejakke og havde en lys hætte over hovedet.

Hvis du genkender den unge mand, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde den efterlyste mand!