Politiet beder danskerne om hjælp: Hvem er disse unge mænd?

Fyns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere to unge mænd, som mistænkes for at stå bag et omfattende hærværk i Vollsmose.

Mandag den 27. august 2018 smadrede gerningsmænd overvågningskameraerne i 11 opgange i Bøgeparken.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Fyns Politi

Gerningsmændene brugte et slagværktøj til hærværket, og skaderne beløber sig til godt 45.000 kroner.

Selvom overvågningskameraerne blev ødelagt, blev der alligevel sikret et par vellignende billeder af de to mistænkte.

Foto: Fyns Politi

Fyns Politi har nu offentliggjort billederne i håb om, at det vil føre til en identifikation af dem.

Hvis du genkender de unge mænd, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde de to unge mænd!

Exit mobile version