Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Efter dødsulykke: Politiet offentliggør video af flugtbilist

Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en lys personbil og dennes fører.

Det sker efter en 22-årig fodgænger mandag aften blev påkørt og dræbt på Herningvej ud for indkørslen til Flyvestation Karup. Den unge mand blev ramt af en lys mindre personbil, som kørte mod nord ad rute 12, Herningvej.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Nu offentliggør politiet en overvågningsvideo, hvor man kan se to biler passere ud for Gedhusvagten – lidt syd for ulykkesstedet på rute 12, Herningvej.

Den første bil er en hvid varebil. Politiet har tidligere efterlyst føreren af denne bil som vidne. Kort efter passerer den lyse personbil. Det er denne bil, som politiet er interesseret i at få identificeret inklusive føreren. Bilen formodes at have skader på fronten og eventuelt knust rude.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=9&v=uHo3pfOz02s

Hvis du kan genkende den lyse personbil, eller har kendskab til en lignende bil med skader svarende til beskrivelsen, kan du kontakte politiet på 114.

Oplys gerne journalnummer 4100-80113-00100-19.

Nu hjælper vi med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde flugtbilisten!

 

Læs mere om...