Foto: Østjyllands Politi

Politiet deler chokerende video: Mand overfaldet midt på gågade

Politiet efterlyser vidner til et voldsomt overfald, som fandt sted på Strøget i Ryesgade i Aarhus C.

Overfaldet blev filmet og efterfølgende delt på de sociale medier.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Østjyllands Politi

På videoen ses to unge mænd, som opfører sig aggressivt og råber ad en mand på gågaden tæt på banegården i Aarhus. Den ene gerningsmand skubber manden hårdt i ryggen, mens den anden senere slår ham i hovedet med knyttet næve.

Gerningstidspunktet er ukendt, og politiet kan ikke umiddelbart finde anmeldelser om hændelsen, før en borger henvendte sig efter at have set videoen på nettet.

Motivet for overfaldet er endnu ukendt.

Vi advarer om voldsomme optagelser!

https://www.youtube.com/watch?time_continue=14&v=zvYqmlW0cTM

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, som har oplysninger om hændelsen, eller en formodning om, hvem disse gerningsmænd er.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde de to gerningsmænd!