Fredag morgen blev en livløs kvinde fundet i en å i Højslev ved Skive.
En livløs kvinde blev fredag morgen fundet i en å ved Skive.
Politiet modtog et alarmopkald via 112 klokken 9.42 og arbejder i øjeblikket på stedet.
Det skriver BT.
– Vi arbejder på at redde hende i land, siger Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til BT.
Ole Vanghøj kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om kvindens tilstand eller hvorvidt, der er mistanke om en kriminel handling.
Kvinden blev fundet i en å ved byen Højslev øst for Skive.
Dette er et genrebillede og viser ikke den aktuelle situation. Foto: Shutterstock/Google Maps