Foto: Heine Pedersen / BAM / Ritzau Scanpix

Politiets advarsel til danskerne: Svindlere på spil – når du søger feriebolig!

Mange danskere er i øjeblikket på jagt efter en bolig til deres ferie. Men flere af dem kommer desværre galt afsted.

De bliver nemlig snydt godt og grundigt, når de efterlyser en feriebolig på et samhandelssite eller på Facebook. Her bliver de kontaktet og ledt videre til en falsk side, som ligner Airbnb’s hjemmeside.

Det oplyser Rigspolitiet i et opslag på Facebook.

– Borgerne tror fejlagtigt, at de lejer en bolig igennem Airbnb og overfører penge til en udenlandsk konto for at reservere boligen, lyder det fra Rigspolitiet.

Foto: Heine Pedersen / BAM / Ritzau Scanpix

Derfor opfordrer Rigspolitiet danskerne til at være opmærksomme og giver dem en række gode råd til boligjagten:

  • Undgå at lave opslag på de sociale medier eller samhandelssites, hvor du efterlyser en feriebolig. Du risikerer at lokke en svindler til at kontakte dig.
  • Undgå at klikke på et tilsendt link. Hvis du skal leje en bolig via Airbnb, skal du indtaste Airbnb’s hjemmeside i din browser og derigennem tilgå boligen. På den måde kan du også undersøge, om boligen er på markedet.
  • Kig efter hjemmesidens sikkerhedscertifikat – den lille hængelås i url’en.
  • Airbnb beder dig aldrig om at overføre penge eller betalte nogen direkte. Airbnb vil altid bede dig om at betale gennem deres platform, som sikrer, at dine penge når frem til værten.

Du kan læse hele Rigspolitiets opslag herunder:

PAS PÅ FALSKE AIRBNB HJEMMESIDERVi oplever lige for tiden, at flere borgere bliver snydt i jagten på en feriebolig….

Posted by Politi on Wednesday, 1 May 2019

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så der ikke er flere, som bliver snydt af disse svindlere!