Politiet efterlyser disse personer: “Hvem er de, og hvor bor de?”

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere tre mænd og en kvinde.

De fire efterlyste personer sættes i forbindelse med en række tricktyverier, som er blevet begået i hovedstadsområdet i den seneste tid – blandt andet i Ballerup, Herlev og Gladsaxe.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

– Der er typisk tale om, at ældre medborgere først får afluret deres PIN-kode ved kassen i et supermarked, bliver fulgt et stykke væk derfra og så får frastjålet deres kreditkort i forvirringen ved et tricktyveri – og derefter bliver kontoen lænset i hæveautomater, siger politikommissær Jørn Møller Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Politiet undersøger indtil videre syv forhold, hvor der samlet er mistet penge for foreløbig cirka 50.000 kroner.

Mistænkt A og B Foto: Københavns Vestegns Politi

– Vi ved, at kvinden er rumænsk statsborger og indrejst i Danmark i oktober – men hvem de andre er, og hvor de fire opholder sig henne, vil vi meget gerne vide, siger politikommissær Jørn Møller Nielsen.

De efterlyste beskrives som:

Mistænkt A Foto: Københavns Vestegns Politi

A

  • Almindelig af bygning.
  • Mørkt, kort hår og ’måne’.
  • Har været klædt i en sort jakke med pelskrave, lyseblå cowboybukser og sorte sko.
Mistænkt B Foto: Københavns Vestegns Politi
Mistænkt B Foto: Københavns Vestegns Politi

B

  • Almindelig af bygning.
  • Lyst hår sat op i hestehale.
  • Har været klædt i en sort jakke med pelskrave, stribet trøje under jakken, mørkeblå cowboybukser og sorte sko med hvid kant.
Mistænkt C Foto: Københavns Vestegns Politi

C

  • Almindelig af bygning.
  • Kort, mørkt hår med ’måne’ og sort fuldskæg.
  • Har været klædt i en sort jakke, sort trøje, gråt halstørklæde, lyseblå cowboybukser og sorte sko.
Mistænkt D Foto: Københavns Vestegns Politi

D

  • Almindelig af bygning.
  • Har været klædt i en sort jakke, sort trøje med mønster, sorte bukser, sorte sko og mørk hat.

Jørn Møller Nielsen opfordrer til, at man straks kontakter Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48 eller nærmeste politi på 114, hvis man har kendskab til de efterlyste.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så politiet kan finde de fire efterlyste!