Politiets uhyggelige besked: Beder offentligheden om hjælp efter muligt drab

Det lokale politi i Vordingborg efterforsker nu fundet af en afdød 53-årig mand som muligt drab.

Mandag morgen modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at en 53-årig mand var fundet død i sit hjem i Vordingborg.

Ved nærmere undersøgelser virkede dødsfaldet mistænkeligt, og derfor blev efterforskningen optrappet ifølge en pressemeddelelse fra det lokale politi.

Der blev indsat ekstra mandskab, hundepatruljer samt droner, og den indledende efterforskning peger mod, at der er blevet begået et drab.

Foto: Shutterstock

Vidner efterlyses

Nu beder det lokale politi offentligheden om hjælp og opfordrer eventuelle vidner i sagen til at henvende sig.

Det gælder observationer omkring mandens bolig i tidsrummet mellem lørdag omkring midnat og frem til mandag morgen kl. 7.

Desuden er politiet også interesseret i at høre fra folk, der har eventuelt har videomateriale fra området.

Politiet holder tæt

Lige nu fortsætter lokalpolitiet dets efterforskning, ligesom mandskabet her står til rådighed, hvis folk i området er utrygge og har brug for en snak.

Indtil videre vil politiet dog ikke give yderligere informationer i sagen af hensyn til efterforskningen.

Derfor er der heller ikke meldt noget ud omkring den mulige dødsårsag ifølge TV 2 Øst.

Vi håber, der kommer lys over sagen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!