Politiets uhyggelige opdagelse: Lig fundet på losseplads

Nordjyllands Politi er massivt til stede på affaldssorteringen på Engholm i Nørresundby, efter der er fundet en død person.
Klokken 10.06 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse og sendte straks en patrulje derud.

Engholmen er spærret og politiet er i fuld sving med undersøgelserne. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

– Vi er i fuld gang med efterforskningen derude. Det omfatter blandt andet tekniske undersøgelser og afhøringer, siger politiets efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Om der ligger en forbrydelse bag eller hvem den afdøde person er, kan politiet endnu ikke udtale sig om.

– Vi er stadig i fuld gang med de indledende efterforskningsskridt, så vi kan lige nu ikke udtale os om flere detaljer, siger Frank Olsen.

Hvis du ved noget om sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114. 

Foto: Rigspolitiet

Exit mobile version