Populær rejseguide hylder København – verdens bedste by at besøge

Det kendte rejsebogsforlag Lonely Planet offentliggjorde natten til tirsdag deres top 10 over de bedste byer at besøge. København ligger nummer ét på listen af flere gode grunde.

Danmarks hovedstad København er verdens bedste by at besøge.

Sådan lyder dommen fra det kendte rejsebogsforlag Lonely Planet, som netop har offentliggjort en top 10 over de bedste byer at besøge i 2019.

Det skriver Ritzau.

– Danmarks cool hovedstad er ustoppelig. Nynordiske Noma får madelskere til at falde i svime med sine nye idéer, sin urbane gård og banebrydende skandinaviske menuer, skriver Lonely Planet blandt andet i begrundelsen på deres hjemmeside.

Derudover fremhæver forlaget også den flotte arkitektur:

– København er fyldt med smuk, gammel arkitektur. Lige fra monumenter til Rosenborg Slot med de smukke haver til Rundetårn. Og så er der selvfølgelig også ikoniske Nyhavn, lyder det fra redaktøren Gemma Graham.

Den samlede liste ser sådan ud:

  1. København, Danmark.
  2. Shenzen, Kina.
  3. Novi Sad, Serbien.
  4. Miami, USA.
  5. Katmandu, Nepal.
  6. Mexico City, Mexico.
  7. Dakar, Senegal.
  8. Seattle, USA.
  9. Zadar Kroatien.

Lonely Planet har også lavet en liste over de 10 bedste lande at besøge.

Den ser sådan her ud:

  1. Sri Lanka.
  2. Tyskland.
  3. Zimbabwe.
  4. Panama.
  5. Kirgisistan.
  6. Jordan.
  7. Indonesien.
  8. Hviderusland.
  9. São Tomé og Príncipe.
  10. Belize.

Del gerne denne artikel med dine venner på Facebook, hvis du også synes, at København er en helt fantastisk by!