
Coop Danmark tilbagekalder partier af tørret oregano og stødt spidskommen, som er blevet solgt i butikker over hele landet.
Der er nemlig påvist for højt indhold af pyrrolicidinalkaloider i produkterne.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Hvis man indtager fødevarer med et for højt indhold af pyrrolicidinalkaloider over en periode, er der mistanke om, at det kan give anledning til leverskader samt være kræftfremkaldende.

Det drejer sig om:
Coop 365 økologisk spidskommen
- Nettovægt: 30 g.
- Bedst før dato: 4/2-2023
- EAN-stregkode: 7340011488170
Coop 365 økologisk oregano
- Nettoindhold: 10 g.
- Bedst før dato: 29.11.2021, 11.03.2022 og 02.05.2022
- EAN-stregkode: 7340011488200
Krydderierne er solgt i Kvickly, Superbrugsen og Dagli’ Brugsen-butikker over hele landet samt på Coop.dk/mad.
Hvis du har købt disse krydderier, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider dem i affaldsspanden til restaffald (til forbrænding) eller afleverer dem tilbage til butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen kommer til at spise produktet!