Populære makroner kaldes tilbage landet over: Kan give allergisk reaktion

Fødevarestyrelsen kalder makroner tilbage landet over på grund af fejlagtige oplysninger på emballagen.

Coop makroner bliver kaldt tilbage, fordi der skete afgørende en fejl, da emballagen skulle mærkes.

Derfor står der på pakkerne, at de indeholder ’Coop Rutebiler, selvom de altså indeholder ’Coop Makroner’.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Dette betyder, at det ikke fremgår af makron-pakkerne, at der er udeklarerede allergener i produktet – nemlig gluten (hvedemel) og mandler.

Derfor risikerer man at få en allergisk reaktion, hvis man spiser makronerne og er allergisk over for gluten eller mandler.

Det drejer sig om:

Coop Makroner

  • Nettoindhold: 150 gram
  • Bedst før-dato: 01.02.2020

Makronerne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen og Irma-butikker landet over og på Coop.dk/Mad.

Hvis du har købt makronerne og lider af en af disse allergier, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider dem ud eller leverer dem tilbage til butikken.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så ingen allergikere kommer til at spise makronerne!