Her viser kærlighedsparret de nye billeder af deres kærlighed – og den smukke forlovelsesring.
Hvor det dog stråler omkring prins Harry og Meghan Markle!
Prins Harry og den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle har fundet den store kærlighed i hinanden.
De to har været et par siden 2016, men nu har de forlovet sig, og det kongelige bryllup kommer til at finde sted i løbet af foråret 2018.
Har selv designet ringen
Nu har parret også offentliggjort helt nye billeder fra forlovelsen. De smukke billeder er taget i Windsor, en af kongefamiliens ejendomme.
Det stråler omkring det unge par, og på et af billederne hviler Meghans hånd mod prinsens kind. På billedet kan vi også se den smukke bryllupsgave, selve ringen – som prins Harry selv har designet!
Diamant fra Botswana
Ringen er en hyldest til Harrys mor, prinsesse Diana. To diamanter i ringen har tilhørt hende. Den store sten i midten er en diamant fra Botswana, hvor Harry og Meghan har været på ferie sammen.
Se resten af de smukke billeder her!
[arve url=”https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FTheBritishMonarchy%2Fposts%2F1702979599723863&width=500″ /]