Prins Joachim om Marie: Hun sætter mig på plads

I traileren for ‘Hærvejen’ kommer prins Joachim med lidt af en udmelding.

Når dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX finder sted den 19. – 30.marts, vil det være med et royalt islæt.

Her vil dokumentaren ‘Hærvejen’ nemlig være en del af programmet. Den vil senere kunne ses på DR, men kommer først på den kendte festival.

I ‘Hærvejen’ tager prins Joachim og forfatteren Steffen Jacobsen på vandretur gennem Jylland. Joachim er i den grad født på første klasse. Forfatteren Steffen Jacobsen kommer ifølge egne ord i traileren fra ‘socialklasse røv og nøgler’.

Gennem den 638 kilometer lang tur kommer makkerparret ikke bare forbi mange naturområder fra Nordjylland til Sønderjylland, men der opstår undervejs på den 638 kilometer lange rute fra Nordjylland til Kliplev Kirke nord for Sønderjyllands gamle grænse ‘ærlige samtaler om social arv, ansvar og skæbnetråde’, lyder det i programbeskrivelsen.

Nu er traileren for programmet kommet ud, og her kommer prins Joachim med lidt af en udmelding – den er dog sagt med et grin.

Sætter ham på plads

Prins Joachim er kendt for at være glad for historien, og i 2019 stod han i spidsen for programmet ‘Prins Joachim fortæller’. Her kom prins Joachim ind på nogle tematiske nedslag i vores lands historie, og han blev efterfølgende hædret flere gange for programmet.

Joachims glæde ved historien mærker Steffen Jacobsen, og i traileren kan man høre, at forfatteren med et glimt i øjet spørger, om prinsens hustru kan undslippe Joachim, når han først går i gang med de historiske emner.

– Hvordan med din ‘stakkels kone’, hun kan jo ikke sådan undslippe?’, lyder det spørgende fra forfatteren i traileren.

Med et grin lyder det fra prins Joachim, at det kan hun godt:

– Jo, fordi hun kan bare sætte mig på plads. 

Det er bekræftet, at dokumentaren vil blive vist på dansk tv, men det er endnu ikke offentliggjort, hvornår programmet får premiere på tv-skærmene. Men den kan som sagt ses på CPH:DOX, som finder sted den 19. – 30.marts

LÆS MERE: