Foto: Erika Gerdemark, Kungl.Hovstaterna / Kungahuset.se

Prinseparret afslører glædelig besked: “Vi er stolte”

At være gift og arbejde sammen, er ikke usædvanligt i den svenske kongefamilie, tværtimod. I Daniel og Victorias tilfælde, var det lige dele engagement og interesse, som førte dem sammen, og sådan lader også til at være for prins Carl Philip og hans Sofia.

Tirsdag morgen afslørede de, at de har arbejdet sammen om en håndbog, som nu er færdig.

“Vi er stolte af at kunne præsentere ‘Håndbog for netforældre’!,” skriver prinseparret på deres fælles Instagram.

Forældreskab er ikke det samme som for 15 år siden. I dag findes en helt ny – digital verden, som forældre må forholde sig til, for at børnene ikke skal komme galt afsted. Derfor har prins Carl Philip og prinsesse Sofia sammen med Bris lavet en håndbog, som skal give støtte og retningslinjer til forældre, som har svært ved at finde ud af, hvordan de skal forberede børnene på internettet og brugen af data.

”Håndbogen skal gøre samtalen om livet på nettet mellem børn/unge og voksne lettere. Bogen sendes denne uge ud til alle husholdninger i Sverige med børn, som fylder 10 år i år og er et samarbejde mellem vores fond og Bris,” skriver prinseparret på deres Instagram.

Hyldes af følgerne

Det er med stolthed, at parret præsenterer deres projekt på Instagram, og bare en time efter, de lagde indlægget ud, har det fået flere tusind likes og flere lovprisninger.

“Wow, så godt”, skriver en.

“Wow, det er jo fantastisk,” skriver en anden.

Hvor herligt, at så mange kan få glæde af bogen, da den sendes ud til alle svenske husholdninger med børn over 10 år. Del gerne, hvis du synes, at det er et initiativ, som er værd at bemærke.