Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Professor reagerer efter misvisende tal på corona-pressemøde: SSI bør korrigere

Onsdag aften var der pressemøde om corona-situationen, og her skabte en særlig udtalelse stor opmærksomhed.

Onsdag aften tonede Mette Frederiksen frem på skærmen i mange dansker stuer og fortalte, hvordan landet ville blive påvirket af nye restriktioner. Skoleelever skal sendes hjem, nattelivet lukkes ned og danskerne opfordres til at droppe julefrokosterne.

Omikron-varianten er kommet til Danmark, og der er endnu ikke meget data om den variant her i landet. Derfor skal der kigges andre steder hen, når der skal findes data til brug for anbefalinger vedrørende nye restriktioner. Et af de steder man har kigget til er Sydafrika, hvor varianten første gang blev fundet.

På pressemødet onsdag aften kom direktøren i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, med en udtalelse om, at særligt antallet af indlagte med corona var bekymrende, da antallet af indlagte var tidoblet på fire uger – den samme periode hvor Omikron har vundet frem.

– I Sydafrika er antallet af indlagte tidoblet på fire uger. Det er en betydelig stigning, og det er et tegn på, at sundhedsvæsenet meget hurtigt kan komme under pres, sagde Henrik Ullum.

Men i virkeligheden var der tale om seks gange så mange indlagt og ikke en tidobling. Desuden var det ikke tal fra hele Sydafrika.

Henrik Ullum har senere i et skriftligt svar overfor TV 2 har præciseret, at estimatet var baseret på data fra én bestemt provins – Gauteng-provinsen.

Den provins rummer en fjerdedel af Sydafrikas befolkning.

– Jeg skal naturligvis beklage, hvis det fremstod uklart, at det var Gauteng-provinsen i Sydafrika, jeg refererede til, siger han i et skriftligt svar til Ekstra Bladet..

Professor reagerer

Michael Bang Peter er leder af HOPE-projektet. HOPE-projektet kortlægger danskernes holdning til myndighedernes håndtering af pandemien. Ifølge ham er det afgørende, at der bliver meldt korrekt ud på pressemøder. Og hvis der kommer forkert fakta ud, så skal det rettes.

– Det kan sænke opbakningen til beslutningerne, hvis man får en opfattelse af, at de ikke er baseret på korrekt information. Restriktionerne kommer simpelthen til at gøre mere ondt så, siger Michael Bang Petersen til TV 2.

Hvad med du om det her? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

 

Læs mere om...