Professor vil slippe smitten løs blandt de vaccinerede: Drop de generelle restriktioner

Smiling girl puts face mask off her nose so that a healthcare worker can take a sample for Covid-19 testing.

Mens smittetalene for covid-19 lige nu slår den ene rekord efter den anden, så ruller debatten om, hvordan Danmark skal komme igennem pandemien.

Hvis man spørger Ole Frilev Olesen, vaccineforsker og professor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet, skal man ikke opretholde eller påtvinge restriktioner for fuldt vaccinerede, men derimod slippe smitten løs.

Selvom smittetallene for tiden er rekordhøje med over 28.000 smittede onsdag, så er tallet af indlagte ikke steget med samme fart, hvilket er en meget positiv ting.

Så selvom smitten er stigende, så er det langt fra alle som mener, at Danmark skal beholde de nuværende restriktioner i landet.

En af dem som mener, at man skal lempe på restriktioner, er Ole Frilev Olesen, der er vaccineforsker og professor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet.

I kronikken “Slip omikron løs” i Berlingske giver han udtryk for, at at det ikke giver mening at fastholde restriktionerne, som vi har i dag. Hans holdning baserer han på den data der findes om Omikron-varianten herhjemme og i Storbritannien, men især i Sydafrika, hvor varianten først blev opdaget.

– En fortsat intensiv vaccineindsats kan – sammen med den milde omikronvariants udbredelse på bekostning af farligere varianter – være vores hurtigste genvej til en normalisering af samfundet, skriver Ole Frilev Olesen i Berlingske.

Fokuser på de mere svage gruppe

Fordi Omnikron-varianten er mere smitsom, men umiddelbart mindre farlig end eksempelvis Delta-varianten, så er det ifølge professoren en god ting, at Omikron kan være med til at udrydde den farligere variant.

Han mener, at vi ikke kommer til at slippe for covid-19 de kommende år, men at det er en sygdom, som vi skal vænne os til kommer tilbage om vinterhalvåret.

Overfor TV2 uddyber han sin holdning i forhold til restriktionerne.

– I stedet for at male med den brede pensel, som man gør nu, hvor man har generelle restriktioner for befolkningen, burde man spare de mange ressourcer og fokusere på de mere svage grupper – dem som, man ved, er i risikogruppen for at blive hospitalsindlagt, siger Ole Frilev Olesen i Go’ morgen Danmark på TV 2.

Derfor skal der ifølge ham være mere fokus på de udsatte gruppe såsom ældre eller folk med immunsygdomme, som vil blive ekstra udsat, hvis der kommer mere smitte i samfundet. Fordi grupperne er så klart defineret, vil man kunne monitorere dem individuelt i stedet for på det generelle plan, som vi ser nu.

– Man bruger eksempelvis en masse ressourcer på test – nu skal man også til at teste skolebørn to gange om ugen. Det, mener jeg, er omsonst, siger Ole Frilev Olesen.

Hvorvidt det er en god ting at slippe Omnikron løs er dog stadig til debat blandt fagfolk, og eksempelvis fraråder Epidemikommissionen lempelse af restriktionerne.

– Det er Epidemikommissionens vurdering, at en yderligere forøgelse af samfundsaktiviteten derudover, ved en samtidig lempelse af restriktionsniveauet i øvrigt, vil kunne være forbundet med forøget risiko for, at der vil kunne ske en overbelastning af sygehusvæsenet, skriver kommissionen i den rådgivende vurdering, lyder det i Epidemikommissionens seneste vurdering fra i tirsdags.

Hvad mener du om det? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

Exit mobile version