En restaurant i Tyskland har trukket overskrifter i flere lande efter en ny og ganske kontroversiel politik.
Nu har Oma’s Küche indført et børneforbud. Fra klokken 17 må børn under 14 år ikke længere besøge restauranten, skriver The Local.
Her forklarer ejeren hvorfor.
Rudolf Markl har fået nok. Han er træt af at have familier i sin restaurant med forældre, som ikke holder øje med deres børn.
Det drejer sig om børn, som har løbet rundt og skabt uro i restauranten. Nu indfører han et forbud: Efter klokken 17 må børn ikke længere besøge restauranten.
– Vi må trække grænsen et sted og sige: det fungerer bare ikke, siger han til The Local.
Han vil, at “Mormors køkken”, som restaurantens navn bliver, oversat til dansk, skal være et mere roligt sted for hans gæster.
Beslutningen har dog skabt debat i byen.
– Vi stræber efter børnevenlighed i MV (Mecklenburg-Western Pomerania), siger Lars Schwarz, som er formand for en hotel- og restaurantforening til The Local ifølge Expressen og pointerer samtidig, at det er op til alle restaurantejere at gøre, hvad de vil.
Hvad synes du om forslaget? Skriv gerne en kommentar.